At eje eller at leje? Det er det evige spørgsmål – også når det kommer til virksomhedslokaler. At købe lokaler kan virke fristende, men langt hen ad vejen er det mere fornuftigt at leje ens kontorlokaler, hvis man vil have mest mulig frihed i virksomheden.
Slip for uforudsete udgifter
Når du lejer fremfor at købe lokaler, slipper du for de mange uforudsete udgifter, der kan dukke op, når man har med ejendomme at gøre. Når du lejer dine virksomhedslokaler, har du nemlig en udlejer, som skal sørge for, at tingene er i orden. Det vil sige, at det ikke er dit ansvar, hvis der bliver problemer med lejemålet, og dét er en klar fordel rent økonomisk.
Udover at det er en fordel, at du ikke pludselig skal punge ud, hvis der sker noget med lejemålet, er det også en fordel, at du ikke behøver at bruge tid og energi på at få tingene fikset. Springer der eksempelvis et vandrør, skal du således ikke bruge tid på at ringe til en vvs-service og få en aftale i hus, for det står udlejeren for. Dermed kan du fokusere al din tid og energi på din virksomhed.
Få nemmere mulighed for at skifte lokaler
Når du lejer dine virksomhedslokaler fremfor at købe dem, er det nemmere at flytte. Har du købt dine kontorlokaler, kan du risikere, at du ikke kan komme af med dem, når virksomheden har brug for større lokaler eller ønsker at skifte lokalitet. Det kan blive rigtig træls, og det kan betyde, at du brænder inde med et kontorlokale, du ikke kan bruge til noget som helst.
Især hvis der er tale om en nyligt startet virksomhed, er det en klar fordel, at I nemt kan flytte til nye lokaler, når virksomheden bliver større, og der derfor bliver brug for mere plads. Denne mulighed har I ikke på samme vis, hvis du vælger at købe kontorlokaler. Vil du have ultimativ frihed til at flytte i noget større, bedre, nyere eller anderledes, er det altså klart anbefalelsesværdigt at leje virksomhedslokalerne. På den måde er du ikke nær så bundet, som du er, hvis du har købt ejendom.